Tak+for+interessen+for+vores+hunde+formular (1)

For at komme i betragtning bedes formularen udfyldt og sendt til kimwitu@gmail.com

basenji judge


pure-for-red x pure-for-red = only pure-for-red

pure-for-red x tri-factored red = pure-for-red and tri-factored red

tri-factored red x tri-factored red = pure-for-red, tri-factored red, and tris

tri x tri = tri only

pure-for-black x pure-for-red = pure-for-black and pure-for-red

pure-for-black x tri-factored red = black and red

pure-for-black x pure-for brindle = black, brindle, and red

tri-factored black x tri-factored brindle = black, tri, red, brindle, trindle

tri-factored black x tri factored red = black, red, and tri

tri-factored black x tri = black, tris, and suprisingly reds

pure-for-red x pure-for-brindle = red and brindle

tri-factored red x tri factored brindle = red, brindle, tri, trindle

tri x trindle = tri, red, brindle, trindle

tri-factored red x trindle = tri, red, brindle, trindle

pure-for-black x trindle = black, red, brindle

tri-factored black x trindle = black, brindle, red, tri, trindle

It starts to get complicated when you add in "fula" aka recessive black, saddles, sables, and dilutes. It is also possible for a dog to phenotypically look black but genetically be able to produce brindles.

Are Basenjis Hypoallergenic?


This topic comes up quite often on our Facebook page. We are also asked through the Contact Us form here on our website: Is it true that Basenjis are hypoallergenic?

No dog breed is absolutely non allergenic. The fact is that fur length and type are not an indication of whether a breed will induce an allergic reaction. Whether a person with allergies will have an allergic reaction to a dog depends strictly on the individual dog!

Let's look at the science. The source of allergies to dogs is allergens belonging to the lipocalin protein family found in dog's saliva and urine. A major study undertaken at the Karolinska Institutet in Sweden concluded that the saliva of some breeds (notably Golden Retriever, Labrador Retriever, and Dogue de Bourgogne) contain fewer of these proteins than other breeds – but the proteins are found in all dogs' saliva and urine.

These proteins stick to the dog's fur and skin when it cleans itself. Flakes of dead skin, known as dander, are released into the air and onto surfaces when the dog sheds its coat. Those dogs that shed less than others obviously will release less dander.

Allergic reactions to dogs affect 5-10% of the adult population and serve as a trigger in those who suffer from asthma and allergic rhinitis. (Incidentally, any animal can trigger an allergic response in people who are susceptible; more people are allergic to cats than to dogs, but some people are even allergic to rabbits, guinea pigs, or hamsters!)

Some Basenjis shed very little, but others shed a LOT! It depends on the individual dog, just as it depends on the individual human whether he is affected. My Basenji girl Ruby was a heavy shedder. We spent a lot of time outdoors together year round, including during the cold, snowy months, which might have encouraged development of her heavy winter coat. I brushed her religiously when she began shedding every year in late winter. This photo shows the result of a typical grooming session — and there's plenty more to come!

One of our volunteers shared with us her experience: "…I did a home visit for an applicant who had previously owned a Basenji. I brought my Dixie along. She curled up in the wife's lap during our visit and the woman was fine. I placed a bonded pair of Basenjis with the couple, and in a few days the husband called me, asking me to take the dogs back. His wife had a severe reaction to the dogs."

If you have allergies and are considering adopting a Basenji, the best advice is to meet the specific Basenji you are considering bringing into your home. Pet it, hold it, encourage it to play with you. Get it to take a small treat from your fingers, and hold onto it while it salivates and licks it. You should know within a few minutes if you are allergic to the dog.

Another BRAT volunteer offered this advice: "I tell folks to take a t-shirt with them when they visit Basenjis. Rub it all over the dogs, let the dogs walk on, sniff, lay on the t-shirt. Then take it home and put it on their pillow. If they have no reaction, you're good to go. Best test I have ever found."

If you cannot visit the dog in person, perhaps the owner/foster would be willing to send you an article that has been in prolonged contact with the Basenji in question.

What if you have allergies (or have family or friends with allergies who visit frequently) but fall in love with a Basenji anyway? Where there's a will, there's probably a way! Here are some steps you can take to ameliorate the situation.

• Keep your Basenji out of rooms where you spend a lot of time (e.g. your bedroom)
• Bathe him frequently
• Wipe him daily with a wet cloth
• Get rid of carpets, or shampoo and vacuum them regularly
• Switch from fabric upholstery to leather or vinyl
• Use a high-efficiency particulate air (HEPA) filter, and vent it to reduce allergens

In the voice of experience of another of our helpful volunteers: "I am very allergic to all cats and most dogs, because I'm allergic to dander. I have a lot of other environmental allergies as well, such as pollen and dust mites. I'm not allergic to my Basenji, and I wasn't allergic to my prior Basenji, but I think that is, in part, because I mitigate the impact of other environmental allergies. I have a high-end air purifier going 24/7, and I've eliminated non-leather upholstery from my home; I have wood floors instead of carpeting, and my bedding is completely encased. When my Basenji has been around other dogs and I pet him, I get hives, but that is from the dander of the other dogs and I just need to wipe him down with a wet towel."

Proportionally Speaking: The Sqare, Agile African Basenji

Proportionally Speaking: The Square Basenji | Having found myself, accidentally, the President of the Basenji Club of America back in 1989, I was dropped into the middle of a controversy about the revision of our Standard. I did my best to resolve that contretemps by breaking the Standard down into small, specific phrases, then putting the entire thing out to the General Membership to be voted on individually. Any phrase passing was sent on, any that did not pass was revised, incorporating the input of the membership and re-voted on—and revised—until it did pass. This was quite an arduous undertaking, but the final version passed the vote of the General Membership with 97 percent voting in agreement.

I hope that I (and, by extension, the other members who also should have noticed) can be forgiven, then, for not realizing that we had omitted the word “square” from the paragraph on proportions. We naively assumed that by specifying 17″ x 17″ for a dog and 16″ x 16″ for a bitch, judges would understand that the square proportion was a given.

In the intervening thirty years, I have watched, unhappily, as my small, square, agile jungle dog has morphed into a long-bodied, rectangular, over-angulated Generic American Show Dog that flies around the ring on a tight lead in front of their handlers. This is not typical of the correct Basenji nor is it in keeping with its Standard and its original native function.

The 1954 (the second) approved Basenji Standard specified that the Basenji was “short-backed” (General Appearance), short-bodied or “body should be short” (Body), and “short-coupled” (Body). When we reformatted it in 1990 at AKC’s request, we allowed for the short back and the short coupling, but it was apparently decided to omit entirely that the body itself should be short. The word “balanced” was substituted, instead, in the paragraph on the Body, and the phrase “short body” was not included anywhere else. This eventually allowed, unknowingly, for a change in construction. As newer breeders assume that the 1990 is the “better” version of the Standard, they discard the knowledge to be gained from the two previous versions. Now, rather than our dogs being “square appearing high on leg,” we have many that are often only square by virtue of being as tall as they are long.

In a sincere attempt to “fix” the ancient Basenji, many who are new (not just to Basenjis, but to dogs in general) have chosen to change the construction to match the generic dog depicted in so many generalized studies on “the movement of the dog.” Sadly, in so doing, they have lost the essence of the original Basenji. The 1942 Standard, the only approved version written with some input from those breed founders who had seen Basenjis in the jungles of the Congo back in the 1920s and ‘30s, reads: “The general appearance is one of springy poise and alertness, greatly resembling an antelope.” I think the desire was for the Basenji to stand “up on his legs.” (See antelope below.)

The Basenji was known a hundred years ago as, “M’Bwa M’Kube M’Bwawamwitu” or the “Jumping Up and Down Dog.” This was because their square, agile, moderately angulated construction allowed them to jump straight up in the deep grass and “hover” to sight the game. They could also jump straight up in the air and turn, to run in the reverse direction should this be necessary to make an escape! Agility (due to the breed’s balanced, square, short-bodied, short-backed and short-coupled construction) is far more typical of the correct Basenji than is the rectangular dog, strung up and being raced around the ring.

The Basenji should always be moved on a loose lead and judged as they come to a natural stop. There should be that air of poise and quizzical alertness as they check out their surroundings. The rear should be in balance with the front, just enough under the dog to enable an
agile escape.

Olivia Burn writes in one of her columns about seeing the dogs work in the 1920s, and that there were “coy” (cross-breeds) among them as far back as then. Yes, there have been those intrepid travelers trekking into Africa in search of new stock. It is the rare new import—sixty to a hundred years later—that is truly of a Basenji type as the English were attempting to establish the breed in the ‘30s. However, the Basenji is so prepotent that it has not been difficult to incorporate for health and retain correct type.

It is not known by many, but the 1942 Standard was not actually the first. There was a Standard written up by the original members of the Basenji Club of Great Britain in 1939, when they all first got together to establish the Basenji Club of Great Britain. Because of World War II, it was never submitted to the Kennel Club for approval. After the war, the early founders of the breed were scattered and no longer actually working with the club. The major influence on the 1942 Standard was Veronica Tudor-Williams, who had been mentored by those
early founders.

So, that first approved Basenji Standard was already once removed from the breed founders. In my study, I have found that every time the Standard underwent a revision, words—and even whole phrases—were omitted and much extra verbiage was added. The 1939 General Appearance paragraph read: “Smart and alert, with poise and stance rather resembling an antelope, and gait very like that of a thoroughbred horse.” Succinct, but this hits all the necessary points. Although the subsequent Standards used more words, I don’t think they were actually more descriptive.

For me, but I can never forget Olivia Burn’s vivid description written in May 1939:

“…They have to hunt through long grass, forest, undergrowth and often sand, so a short, strong back with good propelling power of quarters is important for the work required of them. What is required is a reachy-necked, short-backed, tireless, active little dog,
really agile, alert, springy and quick, with a deep brisket. I have seen numbers of them at work during the past ten years and the best and most useful specimens all have the conformation described.”

I have never heard or read a more accurate description of the ideal Basenji; really bringing these little native dogs alive in your mind as they dart through the deep grass, jumping straight up to sight their quarry, then dropping down to drive it into the nets of their native Pygmy owners!

To reiterate, the proportions of the African Basenji should be truly square. Whether standing on a loose lead, standing up on his own feet in a line-up or as approached on an examination table, he should present an easily discerned, squarely constructed dog. His movement, while swift and tireless, is still a smoothly balanced, easy, and swinging stride. Moving or standing, the Basenji is the picture of “springy poise and alertness!”

Why all the yellow squares, you ask? Well, when judging the Basenji, if you cannot visualize a square as I have positioned it, the dog’s proportions are not correct. Thus, the entire construction is incorrect. Just my humble opinion. –SLB

The opinions expressed in this article are those of the author, incorporating her forty-six years of extensive study and experience, and do not necessarily represent those of the Basenji Club of America, Inc., its Officers, Board or Membership. —SLB 

Proportionally Speaking: The Square, Agile African Basenji - Showsight (showsightmagazine.com)

Standard for basenji

Oprindelsesland: Central-Afrika Protektion: Storbritannien

Anvendelse: Jagthund, selskabshund

Klassifikation: FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type) Sektion 6 (Racer af oprindelig type)

Uden brugsprøve

Helhedsindtryk: En letbygget, aristokratisk udseende hund med let benstamme, højtstillet i forhold til sin længde. Den er altid i balance, vågen og intelligent. Hovedet, der har rynker og opretstående ører, bæres stolt på en godt buet hals. Den dybe brystkasse fortsætter op i en udpræget talje, og halen er stramt oprullet. Alt i alt billedet på en helt harmonisk hund med en gazelle-agtig ynde.

Proportioner: Afstanden fra nakkeknuden til stoppet er en smule større end afstanden fra stoppet til næsespidsen.

Temperament: Gøer ikke, men er ikke stum. Den har sine egne specielle "lyde" som en blanding af kluklatter og jodlen. Den er på alle måder bemærkelsesværdigt renlig. Racen er intelligent, hengiven og årvågen. Kan være tilbageholdende over for fremmede.

Hoved: Når ørerne rejses, dannes der rigeligt med fine rynker i panden. Der ønskes også rynker på hovedets sider, dog ikke så overdrevent, at det udvikler sig til løs halshud. Rynkerne ses mest tydeligt hos hvalpe, men hos tricolour hunde er rynkerne mindre påfaldende, da skyggevirkningen mangler.

Skalle: Flad, smukt udmejslet og af middel bredde, gradvis smallere mod næsen. Skallens sider aftager jævnt i dybde mod munden, hvorved kinderne virker stramme og tørre.

Stop: Let

Næse: Sort næse er ønskelig Kæber, bid: Stærke kæber med et perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.

Øjne: Mørke og mandelformede. De er skråtstillede og har et "fjerntskuende" og temmelig uudgrundeligt udtryk. Ører: Små og spidse, opretstående og let hætteformede. De er tynde og ansat godt fremme øverst på hovedet, således at ørespidsen er nærmere ved skallens midte end ved den yderste kant af basis.

Hals: Stærk og af god længde, må ikke virke tyk. Den har god nakkebue og er en smule fyldig ved struben med en yndefuld kurve, der fremhæver nakkebuen. Halsen er vel ansat i skulderpartiet og bærer hovedet stolt og højt. Krop: Harmonisk Ryg: Kort og vandret Lænd: Kort, kompakt lændeparti

Bryst: Dyb brystkasse med godt hvælvede ribben, dybe og ovale Underlinie: Stigende op mod den udprægede talje Hale: Højt ansat, således at de buede baglår når bagud fra haleroden og får bagparten til at virke lang. Halen er stramt oprullet over rygraden og ligger tæt mod låret i en enkelt eller dobbelt krølle.

Lemmer: Forpart: Lige forben med let knoglebygning. Forbenene følger en lige linie mod jorden og giver en middelbred front.

Skuldre: Godt tilbagelagte og muskuløse, men ikke svære

Albuer: Trukket tæt ind til brystkassen. Set forfra flugter de med ribbenene. Underarm: Meget lang Mellemhånd: Af god længde, lige og spændstig Bagpart: Stærk og muskuløs Knæ: Moderat vinklet

Underlår: Langt Haseled: Godt lavt ansat, hverken ind- eller udaddrejet.

Poter: Små, tæt sluttede og kompakte, med tykke trædepuder, godt hvælvede tæer og korte kløer

Bevægelse: Benene føres direkte fremefter i et hurtigt, langt, utrætteligt og rytmisk trav.

Hud: Meget smidig Pels: Hårlag: Kort, glat og tæt tilliggende, af meget fin struktur

Farve: Rent sort og hvid. Rød og hvid. Black and tan. Hvid med tan-farvede øjenpletter og tan-farvede aftegninger på næseparti og kinder. Sort. Tan og hvid. Brindlet: Rød bund med sorte striber, så klart tegnede som muligt. Poter, bryst og halespids bør være hvide. Hvide ben, blis og halskrave er tilladt, men kræves ikke.

Størrelse: Ideal skulderhøjde for hanner 43 cm, for tæver 40 cm. Ideal vægt for hanner 11 kg, for tæver 9½ kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd.

Diskvalificerende fejl: • Aggressive eller for sky hunde • Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres. Bemærk: • Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. • Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl Ω Ω Ω Standarden udgivet af FCI 24 JANUAR 2000 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité OKTOBER 2015 ¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 2000 ¤



Der er 4 godkendte farver som ses her. Tricolore/hvid, Sort/hvid, Brindle/hvid og Rød/hvid.


Raceportræt af basenji

Rød/hvid basenji

Rød/hvid basenji

Historie og oprindelse

Basenjien er en lille afrikansk urhund, der hører til i Gruppe 5 under de oprindelige og primitive racer. Den er den eneste afrikanske spidshund, som er godkendt af FCI.

Basenjien er en meget gammel race. Der er fundet skeletter i det gamle Egypten fra 3000 år f.Kr., der er meget lig nutidens basenji. Endvidere er der fundet hulemalerier, der formodentlig er 12.000 år gamle, hvor der er hunde afbildet, som minder meget om basenjien. Racen regnes for at være en af Verdens ældste.

I midten af 1800-tallet rapporteredes der fra opdagelsesrejsende i Centralafrika om en lille vaks og aristokratisk hunderace, som ikke kunne gø. Den kommunikerede i stedet med piben, klynken, hylen og jodlen. Hundene blev bl.a. kaldt Congo-terrier. Forfædrene til disse hunde er formentlig fulgt med folkeslag fra Egypten nedover Nilen, og siden har de bredt sig til Øst- og Vestafrika.

Basenjien er oprindelig en vildhund, som med tiden har slået følge med mennesker, hvor den kunne se sine fordele. Basenjien lever stadig på den måde i landsbyer i Afrika. Den er en jagthund, der jager ved hjælp af synet, men dens gode hørelse og lugtesans er også vigtige egenskaber, når den jager. De indfødte fandt ud af at bruge basenjierne til at jage vildtet ind i store udspændte net. Den bliver brugt til jagt på f.eks. fugle, aber, gazeller og andre smådyr. Desuden holder den landsbyerne rene for mus, rotter og andre skadedyr. Basenjien er stort set lydløs, når den jager, så de indfødte udstyrede deres hunde med klokker om halsen for at lokalisere dem.

Basenjierne var (og er) højt skattede jagthunde for de indfødte, og det var ikke nemt for de første interesserede at købe nogle af disse hunde tilbage i 1890’erne, da man forsøgte at importere nogle individer af denne specielle race. Men det lykkedes at importere et par basenjier til England, og de første blev fremvist på Cruft i 1895. Desværre døde disse hunde af hundesyge. I 1908 dukkede et billede og oplysninger op om en tæve og hendes datter, som levede i en Zoo i Berlin. Man hørte aldrig mere til dem. Der blev gjort flere forgæves forsøg på at importere basenjier, men det var først i 1936, at Olivia Burns havde succes med at få 3 basenjier gennem karantænen til England; Bongo, Bokoto og Bereke of Blean. Her startede racens historie i Europa og siden Amerika. Også Veronica Tudor-Williams fik stor betydning for basenjiens fremtid udenfor Afrika. I 1959 fik hun en tæve hjem, som fik stor betydning for basenjiopdrættet, Fula of the Congo.

Den første basenji kom til Danmark i 1958, og det første kuld basenjihvalpe i Danmark blev født i 1959. Basenjien blev anerkendt af FCI i 1940’erne.

Da al basenjiavl stammede fra de samme ca. 25 individer, blev genpuljen efterhånden for lille, og det medførte forskellige sygdomme i racen. I slutningen af 1980’erne drog en gruppe af amerikanske basenjientusiaster til Afrika for at hente nyt blod til avlen i form af nye importer. Man hentede 21 hunde, hvor de 13 af dem blev bedømt til at være tilstrækkelig racetypiske til at blive anvendt i avlen. Disse hunde blev kaldt Nyafrikanerne. Siden har der været flere ekspeditioner til Afrika, og der er blevet hentet en del flere importer, som nu bor i flere dele af Verden. Nye ekspeditioner er på tegnebrættet.


 Basenjien er en hund af mellemstørrelse. Ca 43 cm og 11 kg for hanner, og ca 40 cm og 9½ kg for tæver. En basenji skal fremstå stolt og aristokratisk med højt løftet hoved og den kække stramme, krøllede hale. Den har et kvikt og nysgerrigt udtryk med de karakteristiske rynker i panden. Blikket er direkte og næsten påtrængende. Basenjien er elegant bygget med sine lange ben og næsten kvadratiske krop. Kroppen, der er stærk og muskuløs, vidner om en robust og udholdende hund, der er skabt til at løbe i timevis. Pelsen er kort og blank og kræver ikke megen pasning. Basenjien lugter aldrig af hund.


Fra naturen er basenjien en sund og stærk hund, som har overlevet under vanskelige levevilkår i tusinder af år. Men da den domesticerede del af racen oprindelig nedstammer fra de samme ca 25 individer, som blev hentet ud af Afrika i de første år, er der opstået forskellige sygdomme, som kunne true basenjiens eksistens på sigt. Sundheden er blevet bedre, efter at der er blevet tilført nyt blod til racen ved hjælp af Nyafrikanerne. Men racen døjer stadig med en del sygdomme. Heldigvis er opdrættere over hele Verden blevet bevidste om problemerne, og i mange lande bliver forældredyrene grundigt helbredstestet inden parring.

De største sundhedsproblemer i racen er:


En arvelig nyresygdom, som tager livet af basenjien til sidst. I USA har forskere afdækket genet for Fanconi, så man nu kan DNA-teste sin basenji for at se, om den er inficeret, bærer eller fri for Fanconi. På den måde kan man minimere tilfældene af Fanconi. Det er et stort gennembrud for at bevare den sunde og raske basenji.


Der findes en del arvelige øjensygdomme i racen bl.a. PRA, PPM, Colobom, Basenjiretinopati og Cataract. For at forhindre spredningen af disse sygdomme, hvor flere af dem medfører blindhed, bør man øjenlyse forældredyrene inden hver parring, så man kender status på sit avlsmateriale.


For lavt stofskifte. En sygdom, der giver mange forskellige symptomer, som ofte kommer langsomt snigende, og derved kan sygdommen være svær at diagnosticere, før hunden har været syg et stykke tid. Hunden kan ved hjælp af en simpel blodprøve testes for sygdommen, og har basenjien Hypothyroidisme, skal den medicineres resten af livet. Har man en basenji med denne sygdom, bør man ikke bruge den i avl, da sygdommen er arvelig.

I Danmark er der i racen også set tilfælde af epilepsi og allergi – begge dele er også arvelige.

 Beskrivelse af racen:

 Basenjien er en meget charmerende hund med stor personlighed. Der er rigtig meget hund i den lille størrelse. Den adskiller sig som sagt fra andre hunde ved, at den ikke kan gø. Dermed ikke sagt at den er stum. Det er bestemt ikke tilfældet. Basenjien har et stort repertoire af lyde. Den kan jodle, kurre, bræge, klukke, hyle og naturligvis pibe, knurre og snerre. Det er meget forskelligt fra hund til hund, hvor snakkende den er. Nogen basenjier siger ikke meget, og andre jodler ved en hver lejlighed. Når man siger, at racen ikke kan gø, så er der naturligvis undtagelser. Nogen basenjier siger en lyd, som minder meget om gøen. En metallisk lyd, som ligner rådyrs gøen.

Basenjien er af natur reserveret overfor fremmede mennesker, men det er meget forskelligt fra hund til hund. Nogle er meget reserverede og svære at tø op, mens andre springer lige i favnen på alle fremmede, de møder. Den er dog altid meget trofast og loyal overfor sin ejer. En basenji er meget opmærksomhedskrævende, og den forventer, at du er der for den. Man er virkelig nødt til at være nærværende, når man har basenji, ellers skal den nok gøre sit til at få den ønskede opmærksomhed.

En basenji har en udpræget humoristisk sans. Den kan finde på at optræde med selvopfundne klovnenumre, hvis den mangler opmærksomhed – gerne når der er gæster i huset. Også i træningen kommer den humoristiske sans frem. Basenjien elsker små spontane indfald, som får ejeren og evt. tilskuere til at grine. Bliver basenjien irettesat, kan den også reagere med klovnenumre, og så er den spændte stemning brudt.

 En basenji er en umådelig selvstændig hund; en selvstændighed som bunder i dens oprindelse. Den er også en meget nysgerrig og modig hund, og disse egenskaber kan gøre, at det kan være svært at lade sin basenji gå løs på tur. Men det er bestemt ikke en umulig opgave, og en basenji vil sætte stor pris på sin frihed. Starter man allerede, når hvalpen er 8 - 10 uger med at slippe den løs på ture, så kan det sagtens lade sig gøre at lære den at komme, når man kalder. Der vil naturligvis komme nogle kritiske perioder i en ung basenjis liv, hvor hørelsen og koncentrationen svigter, men der må man så have lidt is i maven og tro på sin hund, og endelig sørge for at lukke den løs på steder langt fra trafikerede veje. Disse perioder går over igen. Hvis man under ingen omstændigheder tør at slippe sin basenji løs, så bør man opsøge indhegnede områder eller hundeskove, så den alligevel får muligheden for at løbe under kontrollerede forhold. En basenji er den fødte løber, og den har virkelig brug for at få mulighed for at strække ud. Den er meget motionskrævende, og den sætter altid pris på lange ture med nye og spændende oplevelser.

 På grund af basenjiens selvstændighed bør den opdrages konsekvent og med fast hånd. Hvis det f.eks. er forbudt at sidde i vindueskarmen, så er det forbudt hver dag. Hvis man slækker på konsekvensen, tager basenjien ikke sin ejer alvorligt og sætter selv nye regler, som passer den bedre. Så nok skal basenjien opdrages med fast hånd, men aldrig med hård hånd! Hvis man opdrager sin basenji med fysisk vold, så mister den tilliden og vil nægte at samarbejde. Nogle basenjier reagerer med aggressivitet, hvis opdragelsen overskrider dens grænser og bliver hård.

En basenji er en social hund, som i høj grad nyder samværet med andre hunde. Derfor bør en basenji, som er "enebarn" have rig mulighed for leg og samvær med artsfæller flere gange om ugen og helst dagligt. Samtidig har basenjien en stærk flokfølelse, og det anbefales at have mindst to basenjier sammen. De har så meget glæde af hinanden, at man aldrig vil fortryde det.

Men en basenji har også stor fornøjelse af at være sammen med andre hunderacer. Faktisk kræver den unge basenjihvalp en masse socialisering med alle mulige racer, så der ikke bliver problemer senere i livet. Generelt kræver basenjien grundig socialisering på alle områder. Det er et stort arbejde at socialisere en basenji, men det er en investering, der er guld værd. Hvis ens basenji er blevet socialiseret på det vigtigste ting, så er den så meget nemmere resten af livet.

Regnvejr og kulde er ikke noget for en basenji. Den kan bedst lide sol og varme (tænk igen på oprindelsen), så om vinteren kan det være en prøvelse at lufte sine basenji, men man kommer langt med at give den et dækken på, så den bliver holdt varm og tør. Om sommeren kan man så opleve, at ens basenji kan ligge i timevis og dase i stærk sol og høj temperatur, hvor andre hunde hurtigt søger i skygge. En basenji søger altid varmen, enten ved en brændeovn, radiator eller en solstråle på gulvet. Basenjien er en meget renlig hund, som nærmest vasker sig som en kat. De fleste basenji går langt uden om mudder og vandpytter. Er en flok basenjier blevet våde af regn, så slikker de løs på hinanden til de er tørre igen. På samme måde vasker de hinanden, når de ligger og hygger sig sammen. Mange basenji bryder sig slet ikke om vand, men omvendt findes der også basenji, som med glæde bader hele året. Som du kan læse, så minder en basenji på mange områder om en kat. Den kan også godt lide at ligge højt og have overblik over området eller stuen. Den kan også finde på at kravle op i træer i sin jagt på fugle.

Basenjien har fået et kedeligt rygte, som siger, at den er destruktiv og derfor bør være i bur, når den er alene hjemme. Erfaringen siger, at den ikke er mere destruktiv end andre racer. Man skal bare sørge for at få den motioneret og aktiveret på en fornuftig måde, inden den efterlades alene, men det gælder jo også alle andre racer. En destruktiv hund er en frustreret hund, som ikke har fået sine behov for motion, kontakt, oplevelser og aktivering dækket. En glad, tilfreds og tryg hund vil derimod være nemmere i alle henseender og behøver bestemt ikke at være i bur. Men det er da bestemt en god ting at lære sine hunde at kunne være i bur, da det er meget praktisk, når man f.eks. skal køre i bil, eller hvis hunden skal afleveres hos dyrlæge, eller den skal til udstilling eller andet, hvor hunden så kan slappe af i sit bur i pauserne.

Modsat andre hunderacer går basenjitæverne kun i løbetid en gang om året og altid om efteråret, så der fødes hvalpe omkring juletid. Deres løbetider kan vare længere tid end de almindelige 3 uger, men behøver ikke at være det. Det er forskelligt fra hund til hund. Basenjitæver i løbetid adskiller sig ikke temperamentsmæssigt fra andre racer. Basenji hannerne går også i brunst om efteråret samtidig med tævernes løbetid. Resten af året viser hannerne ikke nævneværdig interesse for løbske tæver. I den periode ændrer hannerne sig en del, da de kun interesserer sig for de løbske tæver. Hannen kan virker ukoncentreret og frustreret. Han hyler og piber måske. Han går fra foderet. Han kan ikke slippes løs, da han stikker af. Han kan i forskellige situationer virke aggressiv og provokerende. Det kan være en prøvelse at have en basenjihan i huset i den periode, men da han ikke er sig selv - han er styret af sine hormoner og urinstinkter, så må man forsøge at komme igennem perioden så smertefrit som muligt. Dvs. at selv om hannen virker fræk og uopdragen, så må man vælge sine kampe med omhu og så vidt mulig undgå de store konflikter. Tilstanden går over igen, og ens søde hanhund kommer tilbage. Lad heller ikke en han i brunst komme for tæt på andre hanhunde i denne periode; det kan ende med kamp. Han er styret af sine drifter, og det er ikke lige tidspunktet for ham at stifte nye bekendtskaber af hankøn. Hannernes brunst varer ca fra september til december, men kan igen variere fra hund til hund.

 En basenji er en meget temperamentsfuld hund, som ikke finder sig i hvad som helst, og især hannerne kan være meget dominerende overfor andre hanner. Selv om man fra hvalp af har gjort et stort stykke arbejde med at socialisere sin basenji, og den virker glad for alle hunde, så kan man ikke regne med, at det varer ved, og man skal altid tænke sig godt om og læse sin hunds signaler, inden man lader den hilse på fremmede hunde. Som oftest sker der ingenting, men hvis den anden hund på en eller anden måde trigger basenjien, så vil den sige fra og forsvare sig. Tit sker det med voldsomme lyde, hvæsen og sprutten, som forskrækker andre hundeejere. Vær altid dit ansvar bevidst, når du går med din basenji og tag hensyn til andre hundeejere, for basenjier på slap line kan være en stor mundfuld, hvis man ikke kender racen.

 Aktivering og træning:

Basenjien er en aktiv og energisk hund, som fortjener et aktivt liv med masser af motion. Den er meget motionskrævende, og det kan ikke siges ofte nok, at denne del er virkelig vigtig for især den unge basenji. Den har brug for dagligt at få mulighed for at strække ud – at få lov til at spæne hen af stranden, rundt på en fodboldbane, i en hundeskov, eller hvad man nu har til rådighed. Der er ingen tvivl om, at hvis basenjien får dækket sit behov for motion og fart, så vil den være meget nemmere at omgås i hverdagen. Basenjier elsker også lange ture i f.eks. flexline på nye, spændende områder, hvor den kan gå rundt og snuse og læse avis. Lange cykelture er også god motion for basenjien. Begynd dog først at lade den løbe ved siden af cyklen, når den er 1 år.

Basenjien har et stort behov for at lege – gerne med ligesindede, som også elsker at løbe om kap. Man kan måske i sit lokalområde finde et par gode kammerater til sin basenji, som man kan mødes med, så hundene får leget og motioneret. På den måde bliver basenjien også socialiseret godt og positivt på andre hunde i en ung alder, og det forebygger problemer fremover.

 Det er en god idé at aktivere sin basenji mentalt også. Den har en glimrende lugtesans, og det kan man udnytte til at få den til at være rolig og afslappet, når den f.eks. skal være alene hjemme. Man kan kaste godbidder eller hundens foder ud på en græsplæne, som basenjien så skal snuse sig frem til. Hæv gerne sværhedsgraden ved at benytte et større område i naturen – gerne skovbunden, som måske er kuperet og med buske og træer. Man kan også hænge godbidder op i buske og på lave grene, hvor basenjien skal bruge både snude, hoved og krop for at løse opgaven. Det trætter den både mentalt og fysisk.

Hvis man gerne vil lave noget sjovt sammen med sin basenji, så er det en god idé at gå til noget træning – start gerne med et kursus i hvalpemotivation. Basenjien har det kedelige rygte, at den ikke kan lære noget, men det passer naturligvis ikke. Basenjien er nøjagtig lige så lærenem som andre hunderacer, hvis man forstår at motivere den. En basenji er ikke en hund, der gider at behage sin ejer, men den udfører gerne tricks, hvis belønningen er i orden, eller den kan se andet formål med det. Basenjien er en fremragende problemløser – tænk på oprindelsen. Den har overlevet i tusinder af år ved nærmest at klare sig selv. Hvis man vil gå til træning er det vigtigt at vælge en instruktør med forståelse for, at hunderacer indlærer forskelligt, og vedkommende skal have styr på moderne træningsmetoder og indlæringspsykologi. Klikkertræning er som skabt til at lære basenjien forskellige øvelser og tricks. Når basenjien først har lært at lære, så er det kun ejerens fantasi, som sætter grænser for, hvad den kan lære.

Når man først har etableret et samarbejde med sin basenji baseret på positiv indlæring og forståelse for racens selvstændighed, så er det muligt at træne den på lige fod med andre racer. Hvis man har fået blod på tanden, så kan det anbefales at træne agility eller rallylydighed. Begge discipliner er gode til basenjier, da man her kan udnytte dens fart, selvstændige væsen og humoristiske sans.

Hvis man ønsker at udstille sin basenji, er det også en fordel at træne og forberede den bedst muligt, så det bliver en god oplevelse for alle.

 Som tidligere nævnt er basenjien oprindeligt en jagthund, der jager ved hjælp af synet. Det er muligt at aktivere og motionere basenjien ud fra dens medfødte evner og instinkter. Man kan flere steder i landet lade sin basenji træne Lure Coursing – jagt efter kunstig hare. Her får den lov til at strække ud for at følge ’harens’ løb. Det er god aktivering baseret på det, som basenjien er skabt til.

 Kort fortalt:

Basenjien er en meget speciel hund, som fortjener ejere, der respekterer dens oprindelse. Den er og bliver en urhund med stærke instinkter, stærk vilje og stor selvstændighed, som man ikke kan ændre på med opdragelse og træning. Hvis man accepterer basenjien, som den er, så får man en dejlig og trofast ven – og sjældent er det nok med én basenji, når man først kender racen på godt og ondt.

Welcome to the Orthopedic Foundation for Animals